Håndtering af overfladevand – både fra egen grund og naboarealer
I hele Danmark øges nedbørsmængderne og dette kombineret flere skybrug øger problemerne med håndtering af overfladevand.
I Dyngby Strand området vil problemet yderligere forstærkes, når Odder spildevandsselskab påbegynder tætningen af spildevandskloaksystemet. Et utæt spildevandskloaknet virker som et dræn og bortleder en del overfladevand. I området er der ikke et offentligt kloaksystem, som bortleder regnvand. Denne opgave skal løses af grundejerne.
Nogle grundejere i vores områder har allerede nu betydelige problemer med at håndtere regn – og smeltevand.
Dette notat redegør overordnet for juraen. Selvom en god og løsningsorienteret dialog altid er det bedste grundlag for at klare problemerne, er det også altid godt at kende til reglerne.
Regler
Er bl.a. beskrevet i byggeloven jvf. følgende paragraffer.
§12
“Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.”
§ 13
“I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændringer af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for omliggende grunde.”
“Regnvand, der falder inden for grundens grænser, skal bortledes gennem et ledningssystem, såfremt der ellers ville opstå gener i form af dryp eller oversvømmelser.”
Der stilles som regel krav om, at der bl.a. skal være afløb fra:
- Tag
- Terrasse
- Altan
- Større arealer med fliser eller anden fast belægning
- Terræn, hvor nedsivning kan give anledning til gener eller skader på bygninger
Generelt skal alle grundejere bortskaffe vand fra egen grund.
I nogle tilfælde må man dog alligevel acceptere, at vand fra naboen løber ind på ens grund.
Naboen kan kun holdes ansvarlig, hvis problemet kan bebrejdes naboen. Det kan f.eks. være, hvis almindelige regnskyl forårsager oversvømmelser, fordi en nabo ikke har sørget for at vedligeholde sine afløbsinstallationer. Omvendt kan naboen ikke holdes ansvarlig, hvis han/hun har holdt afløb mv. i fin stand, men området er blevet ramt af et skybrud af uset omfang, som har forårsaget oversvømmelsesproblemer. En nabo kan ikke forhindre naturlige oversvømmelser.
Ekstremt vejr og skrånende terrænforhold kan være faktorer, som gør det umuligt for naboen at leve op til ansvaret for at lede regn- og overfladevand forsvarligt væk fra sin egen grund. Hvis man bor lavere end naboen, er der en større risiko for, at vand finder vej til ens grund. Det må man acceptere, hvis niveauforskellen skyldes de naturlige terrænforhold.
Om man kan stille noget op, afhænger derfor af kilden til problemet
Alle ejere af grunde bør jvf. reglerne således især være opmærksom på nedenstående 3 forhold:
- Terrænregulering af grunden
En terrænregulering må ikke medføre ulemper for de omkringliggende grunde. Er problemet med overfladevand fra nabogrunden opstået, efter at en nabo har terrænreguleret dele af sin grund og dermed øget niveauforskellen mellem to grunde, kan der klages til kommunen. Hvis kommunen vurderer, at ændringen er kilde til oversvømmelserne, kan naboen blive pålagt at rette op på problemet.
- Forøgelse af befæstet areal uden at der er sørget for afløb
Kan det påvises, at oversvømmelserne af en grund skyldes, at naboen har anlagt en ny fliseterrasse eller lavet andre tiltag på grunden, der gør, at vandet har svært ved at trænge ned i jorden eller løbe ud i afløb, kan kommunen kontaktes.
Ifølge såvel bygningsreglementet som afløbsnormen skal en grundejer sørge for at bortlede regnvand, så det ikke medfører risiko for oversvømmelse. Og der skal være afløb fra bl.a. større arealer med fliser.
- Afløbsinstallationer er ikke vedligeholdt.
Som lodsejer har man ansvaret for alle afløbsinstallationer, dvs. kloak – og drænledninger samt brønde, på egen grund er i orden. Skyldes problemerne med oversvømmelse, at afløbene ikke virker, at tagrenderne er fyldte eller lignende, skal man udbedre problemet for egen regning. Ofte opstår problemer i forbindelse med nybyggeri, hvor eksisterende dræn bliver beskadiget. I sådanne tilfælde skal disse reetableres for ejers regning.
Hvilke forpligtelser gælder for drænledninger.
Disse regler fremgår af vandløbsloven, hvor dræn sidestilles med vandløb.
§ 2, Stk. 2 Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse bortlede vandet fra vandløb, forandre vandstanden i vandløb eller hindre vandets frie løb
Stk. 3 Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.
Som lodsejer skal man selv vedligeholde dræn på sin grund, så vandet kan løbe frit i dem. Der må ikke laves foranstaltninger, der kan hindre vandets frie løb og dermed være til hinder for det naturlige afløb fra højere beliggende ejendomme. Enhver form for vedligeholdelse udføres og betales af den enkelte bredejer, dvs. ejeren af grunden, hvor fejlen forefindes. Dvs. at man skal tåle, at vand fra højere beliggende arealer løber gennem drænledninger på ens grund og man er forpligtiget til at vedligeholde disse dræn.
Udskiftning af enkelte rør, samt udskiftning af længere strækninger med nye drænrør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter, betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen. Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af kommunen. Ved reparation/udskiftning af drænrør, skal der igen anvendes drænrør og ikke tætte faste rør. Overfladevandet skal jo kunne sive ind i drænsystemet.
Uenigheder om vedligeholdelse af dræn håndteres af kommunen.
Hvis der sker en skade
Har du haft en skade på din grund og mener, at dette kan tilskrives fejl/mangler fra de omkringliggende arealer og vil have erstatning herfor, kan du i første omgang rette henvendelse til kommunen. Her kan du få klarlagt, om oversvømmelsen kan tilskrives et af ovenstående tilfælde. Men ofte kræver det en retssag, hvor du skal gøre et naboretligt ansvar gældende. Det vil sige, at retten skal bedømme, at din tålegrænse er krænket.
Der skal sandsynligvis være tale om ikke-ubetydelige gener, som fx at vandmængderne besværliggør, at du kan komme til og fra huset eller ødelæggelse af bygningsdele eller installationer.
Har du Spørgsmål
Lillemosegaardens Grundejerforening varetager vedligeholdelse af veje og tilhørende dræn i vejene. Du er velkommen til at kontakte bestyrelsen for nærmere information om vedligeholdelse af vejdræn. Ved akutte opståede hændelser, kan der også rettes henvendelse til bestyrelsen.