Kategorier
Nyt

Håndtering af overfladevand

Håndtering af overfladevand – både fra egen grund og naboarealer

I hele Danmark øges nedbørsmængderne og dette kombineret flere skybrug øger problemerne med håndtering af overfladevand.

I Dyngby Strand området vil problemet yderligere forstærkes, når Odder spildevandsselskab påbegynder tætningen af spildevandskloaksystemet. Et utæt spildevandskloaknet virker som et dræn og bortleder en del overfladevand. I området er der ikke et offentligt kloaksystem, som bortleder regnvand. Denne opgave skal løses af grundejerne.

Nogle grundejere i vores områder har allerede nu betydelige problemer med at håndtere regn – og smeltevand.

Dette notat redegør overordnet for juraen. Selvom en god og løsningsorienteret dialog altid er det bedste grundlag for at klare problemerne, er det også altid godt at kende til reglerne.

Regler

Er bl.a. beskrevet i byggeloven jvf. følgende paragraffer.

§12

“Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.”

§ 13

“I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændringer af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for omliggende grunde.”

Regnvand, der falder inden for grundens grænser, skal bortledes gennem et ledningssystem, såfremt der ellers ville opstå gener i form af dryp eller oversvømmelser.”

Der stilles som regel krav om, at der bl.a. skal være afløb fra:

  • Tag
  • Terrasse
  • Altan
  • Større arealer med fliser eller anden fast belægning
  • Terræn, hvor nedsivning kan give anledning til gener eller skader på bygninger

Generelt skal alle grundejere bortskaffe vand fra egen grund.

I nogle tilfælde må man dog alligevel acceptere, at vand fra naboen løber ind på ens grund.

Naboen kan kun holdes ansvarlig, hvis problemet kan bebrejdes naboen. Det kan f.eks. være, hvis almindelige regnskyl forårsager oversvømmelser, fordi en nabo ikke har sørget for at vedligeholde sine afløbsinstallationer. Omvendt kan naboen ikke holdes ansvarlig, hvis han/hun har holdt afløb mv. i fin stand, men området er blevet ramt af et skybrud af uset omfang, som har forårsaget oversvømmelsesproblemer. En nabo kan ikke forhindre naturlige oversvømmelser.

Ekstremt vejr og skrånende terrænforhold kan være faktorer, som gør det umuligt for naboen at leve op til ansvaret for at lede regn- og overfladevand forsvarligt væk fra sin egen grund. Hvis man bor lavere end naboen, er der en større risiko for, at vand finder vej til ens grund. Det må man acceptere, hvis niveauforskellen skyldes de naturlige terrænforhold.

Om man kan stille noget op, afhænger derfor af kilden til problemet

Alle ejere af grunde bør jvf. reglerne således især være opmærksom på nedenstående 3 forhold:

  1. Terrænregulering af grunden

En terrænregulering må ikke medføre ulemper for de omkringliggende grunde. Er problemet med overfladevand fra nabogrunden opstået, efter at en nabo har terrænreguleret dele af sin grund og dermed øget niveauforskellen mellem to grunde, kan der klages til kommunen. Hvis kommunen vurderer, at ændringen er kilde til oversvømmelserne, kan naboen blive pålagt at rette op på problemet.

  1. Forøgelse af befæstet areal uden at der er sørget for afløb

Kan det påvises, at oversvømmelserne af en grund skyldes, at naboen har anlagt en ny fliseterrasse eller lavet andre tiltag på grunden, der gør, at vandet har svært ved at trænge ned i jorden eller løbe ud i afløb, kan kommunen kontaktes.

Ifølge såvel bygningsreglementet som afløbsnormen skal en grundejer sørge for at bortlede regnvand, så det ikke medfører risiko for oversvømmelse. Og der skal være afløb fra bl.a. større arealer med fliser.

  1. Afløbsinstallationer er ikke vedligeholdt.

Som lodsejer har man ansvaret for alle afløbsinstallationer, dvs. kloak – og drænledninger samt brønde, på egen grund er i orden. Skyldes problemerne med oversvømmelse, at afløbene ikke virker, at tagrenderne er fyldte eller lignende, skal man udbedre problemet for egen regning. Ofte opstår problemer i forbindelse med nybyggeri, hvor eksisterende dræn bliver beskadiget. I sådanne tilfælde skal disse reetableres for ejers regning.

Hvilke forpligtelser gælder for drænledninger.

Disse regler fremgår af vandløbsloven, hvor dræn sidestilles med vandløb.

§ 2, Stk. 2 Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse bortlede vandet fra vandløb, forandre vandstanden i vandløb eller hindre vandets frie løb

Stk. 3 Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.

Som lodsejer skal man selv vedligeholde dræn på sin grund, så vandet kan løbe frit i dem. Der må ikke laves foranstaltninger, der kan hindre vandets frie løb og dermed være til hinder for det naturlige afløb fra højere beliggende ejendomme. Enhver form for vedligeholdelse udføres og betales af den enkelte bredejer, dvs. ejeren af grunden, hvor fejlen forefindes. Dvs. at man skal tåle, at vand fra højere beliggende arealer løber gennem drænledninger på ens grund og man er forpligtiget til at vedligeholde disse dræn.

Udskiftning af enkelte rør, samt udskiftning af længere strækninger med nye drænrør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter, betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen. Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af kommunen. Ved reparation/udskiftning af drænrør, skal der igen anvendes drænrør og ikke tætte faste rør. Overfladevandet skal jo kunne sive ind i drænsystemet.

Uenigheder om vedligeholdelse af dræn håndteres af kommunen.

Hvis der sker en skade

Har du haft en skade på din grund og mener, at dette kan tilskrives fejl/mangler fra de omkringliggende arealer og vil have erstatning herfor, kan du i første omgang rette henvendelse til kommunen. Her kan du få klarlagt, om oversvømmelsen kan tilskrives et af ovenstående tilfælde. Men ofte kræver det en retssag, hvor du skal gøre et naboretligt ansvar gældende. Det vil sige, at retten skal bedømme, at din tålegrænse er krænket.

Der skal sandsynligvis være tale om ikke-ubetydelige gener, som fx at vandmængderne besværliggør, at du kan komme til og fra huset eller ødelæggelse af bygningsdele eller installationer.

Har du Spørgsmål

Lillemosegaardens Grundejerforening varetager vedligeholdelse af veje og tilhørende dræn i vejene. Du er velkommen til at kontakte bestyrelsen for nærmere information om vedligeholdelse af vejdræn. Ved akutte opståede hændelser, kan der også rettes henvendelse til bestyrelsen.

Kategorier
Nyt

Ålegræsudplantning ved Dyngby

Som en del af samarbejdet mellem kommunerne omkring Århusbugten for at forbedre havmiljøet vil ”Kysthjælperne” en afdeling under Danmarks Sportsfiskerforening den 17. og 18. juni i samarbejde med frivillige og dykkere fra Århus som et forsøg udplante ålegræs i havet ud for Dyngby. Man har fået tilladelse fra kystdirektoratet.

De frivillige vil sidde på stranden og binde ålegræs på søm, der af dykkerne stikkes i bunden på mellem 2,5 og 4 meter vand. Andre steder har man med stort held forbedret levevilkårene på havbunden ved at udplante ålegræs, der samtidig binder Co2 i rødderne.

Man kan læse mere og evt. tilmelde sig på Kysthjælper. Her kan du give en hånd i sommeren 2023

Udplantningen vil ske ud for Dyngby Havvej nr. 9 hvis vejret tillader det. Man kan deltage kortere eller længere som man har lyst til, der er sandwich og drikkevarer hvis man tilmelder sig.

Med venlig hilsen
Keld Linaa Jørgensen
Mosagervej 7

Kategorier
Nyt

Orientering om status på undersøgelse af kloaknet ved Dyngby

Til grundejerforeningerne
Dyngby Hage Grundejerforening
Dyngby Lyngs Vej – og Grundejerforening
Dyngby Overgaards Grundejerforening
Grundejerforeningen Skovsager
Lillemosegårdens Grundejerforening
Strandparkens Grundejerforening

I løbet af januar og februar har Samn Forsyning fortaget flere undersøgelser af kloaknettet i Dyngby Strand området, for at lokalisere kilder til det uvedkomne vand, som forårsager overløb af pumpestationen i våde perioder. Undersøgelserne har været foretaget på dele af Egevænget, Elmegårdsvej, Rønnevænget, Lærkevej, Engagervej og Kystagervej. Samn forsyning har bl.a. undersøgt om tagnedløb fra husene er fejltilsluttet kloakledning og de har udført TV-inspektion for at identificer indsivning/fejltilslutninger til spildevandsledninger frem til grundejerens skelbrønde.

Undersøgelserne viser, at der er flere huse som har fejlkoblet tagnedløb og dræn på spildevandsledningerne. Der er også flere steder, hvor der er mærkbar indsivning fra private stikledninger og utætte skelbrønde. I hovedsystem er der identificeret flere steder, hvor der er indsivning af grundvand og ledninger skal tætnes. Derudover er der lokaliseret en utæt kontraklap ved Spongsåen, som har været årsag til en mindre indsivning ved højvand, som dog ikke har været årsagen til overløb af pumpestation. Der er udført service på kontraklappen så den lukker tæt.

Fremadrettet proces

Samn Forsyning indhenter tilbud på den offentlige del af spildvandssystemet. De grundejer hvor der er konstateret fejl i deres kloaksystem, vil over det næste tid modtaget et brev fra Odder Kommune, hvor de får en beskrivelse af fejlens type, så det kan udbedres.

Generelt

Undersøgelsen er fortaget for en lille del af det samlede område, fordi Samn Forsyning har kunne lokalisere områderne, hvor der kom mest uvedkommen vand fra. Spildevandskloak kan kun håndtere sanitært spildevand fra sommerhusene, og har ikke kapacitet til større mænger dræn- eller overfladvand. For at spildevandsystem fungere korrekte uden overløb til Spongsåen, er det afgørende, at der ikke tilsluttes tagnedløb eller dræn til kloakledning samt at grundejerenes systemer er tætte. Vi opfordre derfor alle grundejer til, at tjekke deres system og sikre, at tagnedløb og dræn ikke tilsluttes spildevandsledning.

Venlig hilsen
Matthew Earnshaw (Samn Forsyning) og Anette Alnøe (Odder Kommune)