Dialogmøde follow up 2

Til Odder Kommunalbestyrelse !

Hermed opfølgning 2 fra Dialogmødet 30.11.2022 på Saxild Strand.

1. Slamklapning ved Fjøjstrup.

Det er glædeligt at der i Aarhus er kommet nye forslag til havneudvidelsen, som medfører at der ikke skal foretages slamklapning ved Fløjstrup.
Håber Odder Kommunalbestyrelse også forsøger at påvirke projektet i den retning.
I et tilsvarende projekt ved Lynetten i København, er Køges borgmester en aktiv modstander, måske kan dette give inspiration i vores område.

2. Sommerhusudstykning ved Chr. Petersensvej og planerne for Saxild Badehotel.

Her skal opmærksomheden igen henledes på en markvandring i 2017 med efterfølgende debat. Her var alle, også de deltagende byrådsmedlemmer, enige om at belastningen af området, ved etablering af ca. 150 sommerhuse, var alt for stor.
Derfor blev det efterfølgende besluttet at reducere antallet til 69. Det er derfor med stor forundring vi erfarer at der nu er planer om at bygge 36 ejerboliger og 20 ferieboliger tæt på dette område. Hvorfor tillader man det, når der i 2017 var enig om at området er hård belastet af trafik ?

3. Ekstra adgangsvej ved Dyngbyvej.

Denne henvendelse vedhæftes en række billeder af vejforholdene, vej Chr. Petersensvej og vi håber på imødekommelse af forslaget om ekstra adgangsvej fra Dyngbyvej.

På baggrund af ovennævnte opfordrer vi til omtanke i forhold til ovennævnte emner, og til imødekommelse af vore forslag.

Alle bør passe godt på Odders rekreative områder.

Med venlig hilsen
Odderkystens Fællesudvalg
Gunner Jørgensen
Formand
Tlf.: 8652 3666
Mail: kontakt@odderkystensfaellesudvalg.dk